Bornholms Produktionshøjskole

1.0 Indledning

2.0 Beskrivelse af skolens indsats- og fokusområder i 2011

2.1 Implementering af realkompetence-redskaber m.v. 

2.2 Kombinationsforløb 2.3 Samarbejdsaftaler

2.4 Udvikling af skolens undervisningstilbud

2.5 Udvikling af medarbejdernes faglige kompetencer

2.5.1 Medarbejderudviklingssamtaler (MUS)

2.6 Skolens fysiske rammer

3.0 Målgruppe

4.0 Beskrivelse af undervisning og produktion

4.1 Generel beskrivelse af værkstedsundervisningen

4.2 Salg fra alle værksteder

5.0 Almen undervisning

6.0 Vejledning, praktik og kombinationsforløb

7.0 Øvrige undervisningsaktiviteter

8.0 Personalemæssige forhold

9.0 Samarbejdsrelationer

Bilag A Køkken

Bilag B Tekstil/design

Bilag C Træ  

Bilag D Metal

1.0 Indledning

Virksomhedsplanen for 2011 rummer således, i lighed med tidligere, en beskrivelse af skolens undervisning og produktion, som i indhold og tilrettelæggelse tager udgangspunkt i og skal gennemføres i henhold til ovennævnte lovgivning, LBK nr. 887 af 05/07/2010 med senere ændringer angivet i LOV nr. 1616 af 22/12/2010 (hvor i bl.a. målgruppen blev revideret), samt skolens vedtægter, hvor målgruppe og formål er beskrevet nærmere. Virksomhedsplanen beskriver mere detaljeret, hvordan lovgivning og vedtægter omsættes i konkret pædagogisk praksis.

Bornholms Produktionshøjskole befinder sig i 2011 i en tilpasningsfase, hvor hovedopgaven er at sikre de pædagogiske retningslinjer og samtidig få økonomien til at hænge sammen med færre elever og dermed færre indtægter.

Derudover står skolen overfor en flytning til nye lokaler i Rønne – på Campus Bornholm – forventelig pr. 1. august 2011. Allerede i 2. halvår 2010 faldt elevtallet, med værkstedslukning og et smallere undervisningstilbud til følge og i forbindelse med flytning til Rønne forventes også strukturelle tilpasninger, samt lukning af skolens køkkenværksted.

Samtidig arbejdes der naturligvis på at igangsætte nye tiltag, der kan understøtte en videreudvikling af skolens undervisningstilbud, fortsat med fokus på et kvalitativt godt undervisningstilbud, "realkompetencevurderinger", tæt individuel opfølgning, god vejledning og relevante faglige aktiviteter – alt med det formål at gøre de unge uddannelsesparate.

Skolen befinder sig i en konsolideringsfase, med risiko for behov for yderligere besparelser. Skolens drift er i 2011 præget af meget stramme økonomiske vilkår og et minimalt økonomisk råderum, såfremt indtægterne skal kunne dække omkostningerne.

Situationen til trods arbejder skolen hen imod at tilbyde Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse, naturligvis i tæt samarbejde med Campus Bornholm.

P.t. har Produktionshøjskolen værkstederne Træ og Metal lokaliseret i Rønne, mens værkstederne Tekstil/Design og Køkken er på skolens hovedadresse i Aakirkeby.

Vejledningen er en meget vigtig indsats i forhold til de unges muligheder for at komme fra Produktionshøjskolen videre på en kompetencegivende ungdomsuddannelse, og varetages dels af lærerne på de enkelte værksteder, dels af en af skolens lærere, der på deltid skal vejlede, koordinere vejledningsindsatsen, samt have ansvar for, at eleverne deltager i de i lovgivningen stipulerede praktikophold på 4 uger pr. halve år de er indskrevet på Produktionshøjskolen. Ligeledes har vejlederen fx den opgave at dokumentere indslusning, samt løbende afholde vejledningssamtaler med elever, sikre at de informeres om – og får valgt – kombinationsforløb, således at de efter tre måneder uden en egentlig afklaring til uddannelse støttes i at vælge og snarest muligt gennemføre et kombinationsforløb af 2-5 ugers varighed; typisk 2-3 uger.

På sigt er det muligt, at en del vejledning kan foregå i et tættere samarbejde med partnerne på UTA projektet og derudover lægges ud til værkstederne, efter fornøden efteruddannelse af værkstedslærerne.

Almenundervisningen fortsætter indtil videre på begge afdelinger, med lærer "købt" gennem Ungdomsskolen.

Projekt "Ung og Sund", der finansieres af Sundhedsstyrelsen og medfinansieres af Produktionshøjskolen og andre samarbejdspartneres deltagelse i netværkssamlinger, slutter med udgangen af maj måned 2011, hvorefter skolen vil bestræbe sig på at forankre tilgangene til forbedring af de unges sundhed i den almindelige drift.

Indenfor rammerne af Produktionsskoleforeningen har vi projektet SATS 14 fået midler til psykologbistand til elever, der måtte have akut behov for støtte, hvorfor der er indgået en samarbejdsaftale med 10. KlasseCenter Bornholm, hvorigennem vi kan købe psykologtimer. Projektet kan som udgangspunkt tilbyde op til 5 psykologtimer pr. henvist elev; derefter skal den unge normalt visiteres gennem det "normale" system, såfremt der er yderligere behov for støtte. Projektet udløber med udgangen af 2011.

Bornholms Produktionshøjskole gennemfører løbende "Realkompetenceafklaring" (kaldet RKA) af eleverne; hver 3. måned indskrives RKA i den unges forløbsplan.

lærere dagligt - og altid positivt formuleret - skriver dagens fokuspunkter; fx har svejset, har mødt til tiden, har været en super god kammerat, har produceret et armbånd, eller noget helt andet. Logbogen kan eleven evt. tage med sig i praktik, således at såvel den unge som arbejdsgiveren kan notere dagens indsatsområder og opnåede resultater.

Formålet her ovennævnte tiltag er først og fremmest at øge den enkelte elevs bevidsthed om egne kompetencer – personlige såvel som faglige – men også at øge "synligheden" og kommunikationen vedr. skolens tilbud overfor lokalsamfundet, de forskellige uddannelsesinstitutioner, (mulige) samarbejdspartnere og øens virksomheder – private såvel som offentlige. Et vigtigt aspekt heraf er, at de unges forældre og familie vil også bedre kunne sætte udbyttet af opholdet på Bornholms Produktionshøjskole ind i en større ramme. Endelig letter grundigere dokumentation overgangen mellem Produktionshøjskolen og en ungdomsuddannelse; forventningerne afstemmes og viden øges, hvorved den unge alt andet lige vil have større chance for at klare den ofte svære overgang til en kompetencegivende ungdomsuddannelse.

Det er lidt af en udfordring at planlægge og fastlægge virksomheden på en produktionsskole, da det forventede elevtal bygger på en meget usikker prognose, ikke mindst fordi komplekse eksterne forhold og forudsætninger er uden for skolens indflydelse, herunder ledighedstallet på Bornholm og de forskellige uddannelsesinstitutioners evne til at fastholde deres elever i en ungdomsuddannelse. På det økonomiske område er skolens sårbarhed overfor større uforudsete ændringer i elevtallet et faktum, hvilket senest i 4. kvartal 2010 har fået indflydelse på skolens undervisningstilbud.

Elevprognosen blev ultimo 2010 optimistisk sat til 40 årselever for 2011, hvilket skolen p.t. ikke er sikker på at nå.

Med den af Bestyrelsen besluttede flytning til Rønne forudses en betydelig nedgang i bygningsomkostningerne, der på Bygaden er uforholdsmæssigt høje, grundet bygningernes alder og beskaffenhed. Imidlertid vil den økonomiske fordel forventelig først rigtig vise sig på bundlinjen ultimo 2012, eftersom ombygning af lokaler og den fysiske flytning vil belaste skolens økonomi i et vist omfang. Kommunalbestyrelsen har bevilget et tilskud til ombygning og flytning andragende kr. 485.000.

Det er af økonomiske årsager desværre ikke muligt at etablere et køkken i de nye lokaler i Rønne; uagtet at vi allerede har diverse maskiner og det fornødne udstyr.

Skolens økonomiske situation vil også i de kommende år fordre stram økonomistyring – der er ikke plads til at løbe driftsmæssige risici og dermed heller ikke til større investeringer, udover flytning til lejede lokaler på Campus Bornholm.

vedkommende i et vist omfang har savnet voksenkontakt. En del elever har et eller flere sociale problemer, og/eller en diagnose, der kan hindre og/eller skygge for en positiv udvikling med hensyn til arbejde og uddannelse. Samværet og den daglige kontakt med skolens medarbejdere er af afgørende betydning for elevernes udvikling – såvel fagligt som personligt. Derfor er det vigtigt for Bornholms Produktionshøjskole, at skolens medarbejdere er der for eleverne, så der er tæt og respektfuld voksenkontakt.

Virksomhedsplanen for 2011 afspejle et pædagogisk udgangspunkt, der både er i overensstemmelse med lovgivningen, og som forholder sig til virkeligheden – og kan løbende ændres og tilpasses, såfremt det af lovgivningsmæssige, pædagogiske, økonomiske og/eller andre årsager bliver nødvendigt!

2.0 Beskrivelse af skolens indsats- og fokusområder i 2011:

I 2011 vil der være fokus på flg.:

I 2011 videreføres arbejdet med anvendelsen af realkompetenceafklaring, i daglige tale kaldet RKA, en afklaringsmetode, der tilbage i 2008 blev udviklet i forbindelse med et projekt under Produktionsskoleforeningen. RKA bruges således til at afklare og afdække elevernes faglige, personlige og sociale kompetencer – naturligvis på basis af den daglige undervisning på værkstederne. Det fortsatte arbejde med RKA antages at få afsmittende virkning på skolens vejledningsindsats, idet vejledningsgrundlaget udbygges markant, og det generelle arbejde med elevernes forløbsplaner.

Ovennævnte fordrer, at eleverne løbende introduceres til RKA og til processen. Det er lærerne som sørger for introduktionen på det enkelte værksted. Lærerne har frie hænder til, hvordan introduktionen foregår og erfaringerne deles på pædagogiske møder. Hvert værksted har 1,25 timer til RKA hver uge, hvor vejlederen (eller en anden medarbejder) er sammen med de resterende elever på værkstedet. En gang i kvartalet fastlægges mere omfattende RKA samtaletid. I 1, 2 og 4 kvartal bruges 2 hele dage, i 3. kvartal bruges 1 hel dag pr. værksted.

I 2011 vil resultaterne af udviklingen i den enkelte elevs realkompetencer, under forløbet på Bornholms Produktionshøjskole, blive inkluderet i evalueringen i forbindelse med udslusning, der således vil inkludere parametre, der beskriver udviklingen i de sociale kompetencer, gerne og optimalt suppleret med de faglige kompetencer.

fremskridt, hvilket er yderst vigtigt, idet et af hovedformålene med elevernes tid her på skolen, udover (og som en del af) at gøre dem uddannelsesparate, netop er forbedring af selvværd og troen på egne evner og muligheder, gennem succesoplevelser og social interaktion. Evalueringen af elevforløbene skal afspejle formålene med elevernes ophold på skolen, og derfor ikke kun vise, hvorvidt de er gået videre til et egentligt uddannelsesforløb, eller eksempelvis et job. Selvom ikke alle elever går direkte videre i uddannelsessystemet, er der stadig mulighed for, at de gør dette efter et år eller to.

På baggrund af samarbejdsaftaler med primært Campus Bornholm og Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole, vil lovgivningen vedr. kombinationsforløb m.v. blive implementeret, men det kræver fortsat et stort motivations- og opfølgningsarbejde at få eleverne til at påbegynde og gennemføre kombinationsforløb.

Det er også vigtigt her at påpege, at flere elever allerede har påbegyndt et, to, eller hele tre grundforløb på Campus Bornholm, men uden succes, hvorfor de mangler motivation. Endelig har Bornholms Produktionshøjskole generelt en del elever, der af forskellige årsager ikke er indenfor målgruppen til "ordinære" ungdomsuddannelser.

Medmindre særlige forhold gør sig gældende, skal eleverne gennemføre 2 – 5 ugers meritgivende kombinationsforløb på en uddannelsesinstitution, fx Campus Bornholm eller Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole, hvoraf sidstnævnte aftale er under udarbejdelse og ny, såfremt de går mere end tre måneder på Produktionshøjskolen. I forbindelse med kombinationsforløbene kan samarbejdsaftaler med andre uddannelsesinstitutioner også komme på tale.

Endvidere er det et stort ønske, at Bornholms Produktionshøjskole i 2011 får adgang til de UTA-midler, der åbner mulighed for at de unge, via projektmidler til rejse/ophold, kan gennemføre kombinationsforløb udenfor Bornholm. Et forløb på fx Sjælland vil for mange unge være en helt ny mulighed – og en helt ny og spændende motivationsfaktor. Såfremt en ung føler sig stigmatiseret i forhold til en uddannelsesinstitution her på Bornholm, er det meget kompliceret at skabe en fornyet motivation til at deltage i et kombinationsforløb. Er denne først skabt gennem deltagelse i kombinationsforløb udenøs, antager vi at det er lettere at få den unge til at påbegynde en uddannelse på Bornholm.

gang med en kompetencegivende ungdomsuddannelse, subsidiært et job.

I første halvår 2009 er der indgået en samarbejdsaftale med UU og denne aftale fortsætter også i 2011. I december 2010 blev der udarbejdet og indgået en aftale med Bornholms Ungdomsskole om undervisning tirsdag og torsdag eftermiddag i dansk og matematik, forløb der som tidligere nævnt startede op i januar 2010. Denne aftale er foreløbig forlænget til at omfatte første halvår af 2011.

Samarbejdsaftaler er indgået med Bornholms Erhvervsskole og Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole omkring kombinationsforløb.

Der er ligeledes indgået en samarbejdsaftale med 10. KlasseCenter

Bornholm om psykologhjælp (der senere forventes at komme over i UTA regi) til de unge gennem produktionsskoleforeningens SATS 14 projekt. Projektet – og dermed samarbejdsaftalen – udløber ultimo 2011.

Der vil i 2011 fortsat være fokus på evt. hensigtsmæssige og nødvendige tilpasninger af skolens eksisterende værkstedstilbud, herunder udvikling af nye aktiviteter og mulige nye faglige områder. Derudover vil skolen i samarbejde med andre institutioner, BRK og først og fremmest UU, gerne udvikle nye og relevante tilbud eksempelvis i forhold til EGU.

Skolen fortsætter i de første 5 måneder af 2011 samarbejdet med BRK om projekt "Sundhedsfremme for unge uden for uddannelsessystemet", hvilket bl.a. betyder, at der afvikles en lang række aktiviteter i dette regi.

Udvikling af medarbejdernes kompetencer vil også i 2011 være et fokusområde, og målet er, at der skal arbejdes strategisk og systematisk med den enkelte medarbejders kompetenceudvikling og mål, på kort såvel som langt sigt; relateret til skolens undervisningstilbud og økonomiske rammer.

Årsmøde, der afholdes på Vingsted Centret ved Vejle den 28. – 30. april 2011.

Medarbejderne indgår bl.a. i den uddannelsesmæssige del af projekt "Sundhedsfremme", og har i den forbindelse modtaget undervisning i fx "den svære samtale", coaching, brug af motionsrummet på Produktionshøjskolen. I 2011 er der afholdt kursus i "De unges Livsverden" og "Du bestemmer Metoden".

Som baggrund (bl.a.) for den enkelte medarbejders kompetenceudviklingsplan, afholdes der i april/maj og september/oktober individuelle medarbejder-udviklingssamtaler med samtlige medarbejdere.

Bygningerne på Bygaden er nedslidte og meget dyre i drift, idet de er uisolerede og dækker mange kvadratmeter, også flere end Bornholms Produktionshøjskole har behov for. Bestyrelsen besluttede derfor i 2011 at en flytning til Campus Bornholm skal gennemføres pr. 1. august 2011; i lejede lokaler, ombygget til skolens brug. Uddannelsespolitisk er det godt for de unge at komme ind i et større undervisningsmiljø – om end Bornholms Produktionshøjskolen naturligvis får egene, afgrænsede lokaliteter.

Demografisk står det danske samfund, og i udpræget grad lokalsamfundet på Bornholm, overfor kommende "små årgange", parallelt med mange i arbejdsstyrken der nærmer sig pensionsalderen, og dermed potentiel mangel på arbejdskraft. Ydermere viser statistikken, at en del af de mere ressourcestærke unge forlader Bornholm for at uddanne sig, og ofte ikke vender tilbage til øen, i det mindste ikke mens de er i den arbejdsdygtige alder. Dette sætter yderligere fokus på vigtigheden af den opgave, som Bornholms Produktionshøjskole forventes – og ønsker – at løse; placeret på Campus Bornholm.

3.0 Målgruppe

Produktionshøjskolens målgruppe er nærmere defineret i lovgivning, bekendtgørelse og vedtægter. I § 1 i LBK nr. 887 af 05/07/2010, med efterfølgende ændring angivet i LOV nr. 1616 af 22/12/2010 står der (Kapital 1, § 1, citat):

I forhold til 2010 består ændringer i målgruppen i, at de elever, der har afbrudt en ungdomsuddannelse ikke længere er en del af målgruppen, hvilket blev specificeret i LOV nr. 1616 af 22/12/2010.

Alle skolens elever målgruppevurderes af Ungdommens Uddannelsesvejledning.

4.0 Beskrivelse af undervisning og produktion

Dette afsnit indeholder en generel beskrivelse af værkstedsundervisningen, efterfulgt af en beskrivelse af de enkelte værksteder, deres faglige mål, aktiviteter og produkter.

Undervisningen og produktionen på skolens værksteder skal naturligvis gennemføres jf. gældende lovgivning og vedtægter. Hovedmålene for undervisningen, der tager udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger og baserer sig på praktisk arbejde og produktion er derfor:

At elevernes personlige, sociale og faglige kompetencer og udvikling styrkes.

At elevernes fremtidige muligheder for uddannelse og beskæftigelse forbedres og styrkes.

At undervisningen tilrettelægges med særligt henblik på, at eleverne opnår kvalifikationer, der kan føre til gennemførelse af en erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelse.

Teoretisk undervisning på værkstederne integreres med praktiske opgaver og produktionen, som skal have et "betydeligt omfang".

Almene fag som dansk og matematik/regning indlæres således som en integreret del af værkstedsundervisningen på alle værksteder, og denne praktiske tilgang "når" elever, der ikke motiveres af traditionel klasseundervisning, men måske er "røre" eller "gøre"-mennesker. Medarbejderne er bekendt med de forskellige læringsstile, og tilstræber at anvende denne viden i størst muligt omfang i den daglige værkstedsundervisning.

værksteder/linjer, produceres der også til internt brug - eksempelvis mad til eleverne, som køber den daglige mad.

Faglærerne på værkstederne er administrativt og økonomisk ansvarlige for produktionsudgifter og indtægter. Det betyder, at udgifter til varekøb og indtægter fra varesalg i løbet af et budgetår som udgangspunkt skal balancere. Værkstedstilbuddet omfatter p.t. flg. værksteder/linjer, hvis aktiviteter løbende tilpasses det til enhver tid faktiske elevgrundlag:

Køkken (kun 1. halvår)

Træ

Tekstil/design

Metal.

Skolens økonomi er baseret på, at hvert enkelt værksted har 12 årselever.

I Bilag A – D findes en beskrivelse af undervisning og produktion på de enkelte værksteder/ linjer

For at understøtte det pædagogiske arbejde er det af meget stor betydning, at samtlige elever får muligheden for at opleve den følelse af succes, der er forbundet med at stå overfor en kunde, der gerne vil købe det, man har produceret. Denne glædesfølelse er med til at opbygge selvværd og skolen vil derfor i 2010 (og fremover) arbejde hen imod deltagelse på flere markeder m.v., således at eleverne – evt. på skift og i små grupper af 3-4 personer - får chancen for at komme med ud i "det virkelige liv" og sælge deres produkter direkte til kunderne. Salg af egne produkter er en stærk, selvværdsopbyggende motivationsfaktor.

5.0 Almen undervisning

I henhold til lovgivningen skal skolen tilbyde undervisning i dansk, matematik og IT, med udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger og rettet mod den enkelte elevs behov og mål - eksempelvis mod uddannelsesmålene. Der er ofte tale om "specialundervisning", hvor et af hovedmålene vil være at få eleven til at tro på egne udviklingsmuligheder og på, at uddannelse er muligt - selv om de skolemæssige og teoretiske erfaringer ofte er negative.

For en del af Produktionshøjskolens elever er brugen af edb-baserede hjælpemidler en forudsætning for videre uddannelse, hvorfor dette område fremadrettet tildeles øget fokus.

Også i 2011 tilbyder vi skolen undervisning i dansk og matematik på meget små hold, med specialuddannede timelærere, der kan håndtere individuelt tilpasset undervisning på små hold. Der undervises i hvert fag i 90 minutter to gange ugentligt, svarende til 3 lektioner pr. fag pr. uge. Undervisningen tilbydes i samarbejde med Bornholms Ungdomsskole, Aakirkeby Afdeling.

Den almene undervisning vil medio og ultimo 2011 blive evalueret nærmere med henblik på forbedringer, både kvantitativt, kvalitativt og strukturelt.

Vejledningsindsatsen på skolen vægtes højt og er af afgørende betydning for skolens udslusningsresultater, der dog også påvirkes af fx deltagelse i kombinationsforløb. Der vil fremadrettet blive øget fokus på vejledningsindsatsen på værkstederne og i relation til UTA projektet.

Skolens vejleder - der varetager funktionen på halv tid - vil i 2011 have ansvaret for at sikre den løbende vejledningsmæssige indsats, i nært samarbejde med skolens øvrige medarbejdere, forstanderen og UU. Således koordineres vejledningsindsatsen med lærernes vejledning, samt med kombinationsforløb og den almene undervisning.

Vejledningen forventes forbedret via implementering og udvikling af "RKA-værktøjer", der knyttes til elevernes forløbsplaner. "Vejledningsdage" ønskes planlagt ca. kvartalsvis, hvor værkstederne gennemfører individuelle vejledningssamtaler, undervises i jobsøgning, m.v.

Vejledningen understøttes af virksomhedsbesøg, aftaler med vejledere og besøg på andre uddannelsesinstitutioner. Praktikforløb er en meget vigtig læring for eleverne og ønskes anvendt i videst muligt omfang og i forhold til så mange elever som muligt. Der ønskes opbygget et tæt samarbejde med flere virksomheder indenfor en bred vifte af fagområder, hvilket varetages af skolens vejleder, støttet af forstanderen.

Med afsæt i samarbejdsaftaler med Bornholms Erhvervsskole og Sundheds- og Sygeplejeskolen Bornholm implementeres de i lovgivningen stipulerede meritgivende kombinationsforløb, hvilket også er nævnt som et af årets fokusområder. Kombinationsforløb er en meget vigtig del af afklaringen af de elever, der endnu ikke helt ved, hvilken uddannelse de vil i gang med.

udslusningsresultater for 2010 vil naturligvis blive søgt forbedret - hvilket vil være et mål hvert år. Derudover er det, som nævnt, vigtigt også at fokusere på forbedrede realkompetencer, da ikke alle elever kan forventes umiddelbart på påbegynde en egentlig kompetencegivende uddannelse – men det gør de måske et par år senere, fordi realkompetencerne øgedes under den unges forløb på Bornholms Produktionshøjskole.

I forbindelse med vejledningsindsatsen vil opmærksomheden i øvrigt, såfremt eleven ikke skønnes i stand til (heller ikke med særlig støtte), at gennemføre en "ordinær" ungdomsuddannelse. Således skal vejledningen også være rettet mod lovgivningen vedrørende EGU og uddannelsesforløb for unge med særlige behov.

7.0 Øvrige undervisningsaktiviteter

I løbet af 2011 vil der blive gennemført flere forskellige aktiviteter/arrangementer, der har et alment og/eller vejledningsfagligt sigte og som skal supplere værkstedernes undervisningsmål, med henblik på at styrke elevernes sociale og personlige udvikling.

Som der står i lovgivningen, skal de øvrige undervisningsaktiviteter samtidig bidrage til:

Arrangementerne og aktiviteterne gennemføres som udgangspunkt på skoledage. Der kan eksempelvis være tale om foredrag og det er efterhånden en fast tradition, at skolen hvert år indgår aftaler med "sexkaravanen", politiet/SSP samarbejdet, misbrugskonsulenten og forebyggelseskonsulenterne. Denne tradition fortsætter, idet det også vægtes, at eleverne bibringes almen viden om, og interesse for, samfundsforhold og forhold, der har fremtidsmæssig betydning, for såvel dem selv og for samfundet.

I ugerne 28 og 31 planlægges gennemført "anderledes uger", idet halvdelen af medarbejderne holder ferie i hver af disse uger, en situation der åbner op for implementering af andre aktiviteter, såsom ture ud i naturen, til fx Hammershus, en dag med minigolf, paintball, bowling, eller en strandtur og svømning på Balka Strand, med efterfølgende sandwich og sodavand i Weekendhytten. Der er mange muligheder her på Bornholm.

Af økonomiske grunde er der ikke i 2011 planlagt større fælles ekskursioner, men det til sigtes at de enkelte værksteder tager på virksomhedsbesøg og relevante (lokale) ekskursioner i øvrigt.

I en tid med omstruktureringer, nye lovgivningsmæssige muligheder og økonomisk hårde tider, vil der muligvis blive foretaget ny opgavefordeling på flere områder. Den medarbejder, der er vejleder på halv tid, underviser på satellitten i Rønne den anden halvdel af tiden. Det er som nævnt målet, at alle elever, der er indskrevet på skolen i mere end 3 måneder, kommer i mindst en praktik under deres produktionsskoleforløb.

Som nævnt skal der også i 2011 arbejdes intensivt med fremtidige planer vedr. medarbejdernes kompetenceudvikling og arbejdsmiljøet skal skænkes øget opmærksomhed, ikke mindst i disse tilpasningstider.

Bornholms Produktionshøjskole har gennem årene opbygget og udviklet et godt og tillidsfuldt samarbejde med en lang række samarbejdspartnere, såsom private virksomheder, uddannelsesinstitutioner, kommunale forvaltningers medarbejdere/ sagsbehandlere, m.fl.

Skolens eksistens og resultater er således fuldstændigt afhængige af interaktionen med alle disse mange samarbejdsrelationer, hvorfor det er yderst vigtigt at videreudvikle og udbygge relationerne, ikke mindst med UU, uddannelsesinstitutionernes vejledere og medarbejdere, Jobcentrets medarbejdere, samt private og offentlige virksomheder.

Derudover skal der fokus på et forsat godt netværk for skolen, idet dette har stor betydning i forhold til mange opgaver med og omkring de unge. I denne forbindelse deltager skolen bl.a. aktivt i "SSP samarbejdet".

Afslutningsvis skal vi fremhæve vigtigheden af det fortsatte samarbejde med BRK om "Sundhedsprojektet" (frem til udgangen af maj måned), hvis aktiviteter og anbefalinger i videst mulig omfang integreres i skolens øvrige tiltag.

       John Nielsen            Allan Westh         Jonna Nielsen

Gennem undervisnings- og produktionsaktiviteterne sigtes der mod, at eleverne:

Får viden om madlavning og udvikler praktiske færdigheder med henblik på at kunne "begå" sig i et køkken og sikre egen og evt. families sunde, hjemmelavede mad.

Får viden om sund kost, ernæring, hygiejne og rengøring.

Får viden om såvel egen som fødevaresikkerhed.

Bliver i stand til eksempelvis at følge/tilrette og forstå en opskrift.

Så vidt muligt får lyst til uddannelse og/eller beskæftigelse inden for levnedsmiddelområdet og/eller får lyst at bruge ny viden og færdigheder i andre sammenhænge.

Gennem undervisnings- og produktionsaktiviteterne sigtes der mod, at eleverne:

Får et bredt indblik i værkstedets forskellige værktøjer og hjælpemidler, lige fra tegnetrekanter til industrisymaskiner.

Føler en stolthed over, at de har lavet et produkt, som andre vil betale penge for. De lærer at produktet skal gøres helt færdigt og salgbart, før de kan starte på noget nyt, hvilket lærer dem tålmodighed og udholdenhed, samt troen på, at de kan lære nyt.

Lærer at samarbejde, og får følelsen af, at det er et fælles projekt de er i gang med - derfor arbejder de ofte flere sammen om en enkelt opgave.

Vænner sig til deadlines. Både de årstidsbestemte opgaver og bestillingsopgaverne er med at træne dem i at blive færdige til tiden.

Får udfordret deres kreativitet.

Skal prøve at give deres viden videre. De "gamle" elever skal give noget af deres viden videre til de nye, eksempelvis i betjening af symaskinerne, og ved sølvarbejdet (smykkefremstilling).

Opnår viden om sikkerhed omkring omgang med materialer; herunder ikke mindst ved brugen af evt. kemiske stoffer.

Tekstil og Design er indrettet i et 65 m2 stort og lyst lokale direkte med udgang til natur og skov. Derudover har vi 2 mindre lokaler, som hovedsagelig bliver brugt som lagerplads.

Værkstedet er udstyret med 4 stk. Husholdnings-symaskiner - 1 stk. Filtemaskine - 2 stk. industri Stikkesting symaskiner - 1 stk. 4 tråds industri overlockere - 1 stk. Lædermaskine og 1 stk. Sølvbord med plads til 2 elever. Der er Computer, Skanner, Printer og Digitalt kamera til brug, til research og udarbejdelse af portfolio.

I alt er der plads til ca. 8 -15 elever; årsnormeringen er på 12 elever.

Værkstedet har en årsomsætning på ca. 30.000 kr., hvoraf ca. en fjerdedel bliver omsat på det årlige julemarked.

Produkterne sælges på markedsdage rundt på øen og fra skolens butik., Samt i kommission i relevante butikker, hvor der kan ses et lille udvalg af vores unikke produkter. Ind i mellem tages der ligeledes imod bestillingsopgaver.

Faglærer Gitte H. Olsen er en uddannet Modedesigner på Designskolen Kolding / tidligere Kunsthåndværkerskolen Kolding – en 5-årig uddannelse. Dertil uddannelse som beklædningsoperatør, på TECO i Herning, samt et utal af kurser i div. kreative fag.

Faglæreren er rigtig god til hurtigt at få eleven til at føle sig tryg på værkstedet, at have en meget stor tålmodighed, samt megen menneskekærlighed.

Har 7 års pædagogisk erfaring fra Bornholms Produktionshøjskole og har løbende modtaget skolens efteruddannelsestilbud, bl.a. Produktionsskoleforeningens kursus i pædagogik og psykologi.

Hovedproduktionen foregår ved symaskinen. Det kan være specielt designet boligtilbehør, som fx nåle filtede eller håndtrykte puder.

Beklædning til den voksne er ikke en mulighed, men værkstedet syr en del udklædningstøj som: "Prinsessekjoler" - "Live rollespil kostumer" – "Cosplay kostumer" - "Fastelavns tøj". Har desuden løst en opgave for skoletjenesten på Hammershus, hvor vi skulle producere nogle Renæssance kostumer. Her kan nybegynderen være med i produktionen, kostumet kræver ikke det samme indgående kendskab til tilretning, som den velsiddende gallakjole kræver.

Værkstedet producerer smykker i sølv - fx kongekæder, kejserkæder og randerskæder - en produktion, som eleverne kan tage frem, hvis de venter på hjælp fra underviseren. Desuden skal varen være bestilt på forhånd.

Derudover er der obligatorisk motion på programmet mindst 2 timer pr. uge. Det kan foregå i skolens fitness rum eller på en vandretur i skoven.

Undervisningen foregår både individuelt og fælles, med udgangspunkt i de enkelte elever, og i holdets niveau.

På tekstil arbejdes med sidemandsoplæring - de mere erfarne hjælper de mindre erfarne.

Der er løbende obligatoriske fællesprojekter hvor eleverne skal arbejde ud fra "samlebånds-rækkefælge" med henblik på at træne de sociale kompetencer, og for at oparbejde en effektiv produktion.

Der er mulighed for at man kan udvikle sine kreative evner inden for Ide udvikling / Design, til brug i videre uddannelsesforløb.

Der vil være mulighed for at træne kundekontakt, hovedsagelig på sommermarkedsdage.

Den nye elev bliver budt velkommen ved en præsentation af de elever, som allerede går på værkstedet. Derefter bliver eleven vist rundt på værkstedet.

En "gammel elev" med gode sociale kompetencer, får til opgave at følges med den "nye elev" ved spisetiderne, og vise proceduren i kantinen.

Hvis værkstedet ikke har en deadline hængende over hovedet, kan de finde på at gå en hyggelig tur i skoven., med god mulighed for en afslappet hyggesnak.

Som ny elev på værkstedet bliver man hurtigt en del af det gensidigt forpligtende arbejdsteam.

Det overordnede mål på Tekstil er, at eleven vil blive i stand til at kunne arbejde selvstændigt med en opgave, og udvikle sit talent indenfor det kreative og håndværksmæssige.

Eleven bliver styrket i de sociale kompetencer og lærer betydningen af at kunne arbejde i en gruppe.

Med sidemandsoplæring styrkes de personlige såvel som sociale kompetencer.

Det er ikke tilladt at spise på værkstedet.

Ved brug af Mp3 afspillere, skal eleven benytte høretelefoner. (kun tilladt ved selvstændigt arbejde).

Private Cd’er i musikanlægget, er forbudt, med mindre alle kan blive enige på demokratisk vis. Lydstyrke på anlægget må aldrig overstige niveau 15, sker dette, bliver anlægget fjernet midlertidigt.

På Tekstil kan eleven - hvis vedkommende ikke møder til tiden – maksimalt blive hentet ved terminalen tre gange, derefter må man selv gå de 5 km til skolen.

Sølvsmykker udført i opsavede ringe (som konge- og kejserkæder), prinsessekjolerne, uglepuder m.v. er skiftevis værkstedets mest populære produktion – bl.a. afhængig af kønsfordelingen på værkstedet.

Forskellige filteteknikker vil blive brugt i produktionen, herunder nålefiltning, hvor der designes motiver til puder, og hvortil værkstedet har nyanskaffet en filtemaskine. Andre filtede produkter er fx silketørklæder pyntet med merinould.

Tekstil/design forventer at besøge en Live Rollespil forening og fremvise de nuværende produktioner, da dette muligvis kan afføde nogle bestillinger.

Produktionen af diverse småting, såsom hårbøjler, knyttede armbånd med glasperler eller halvædelsten, og flettede læderarmbånd, fortsætter, idet der hele tiden er fokus på en tilpasning af produktionen, så den også kan fange drengenes interesse.

I 2011 skal en helt ny produktion afprøves – et unikt og personligt portræt billede/maleri, skabt ved hjælp af en "sampling"-teknik, hvor et redigeret foto bliver overført i et acrylmaleri. Tanken er, at kunden kan afgive en bestilling, fx et børneportræt, som vil være en helt unik gave.

Afsætning af værkstedets produkter sker således: Bestillinger, i kommission i lokale butikker, på Produktionshøjskolens eget Julemarked, samt meget gerne på andre markeder, i det omfang antallet af elever tillader dette, idet alle skal kunne køre til marked sammen i skolens bus. Subsidiært kunne et par elever have en stand på torvet i Åkirkeby, hvorfra de kunne afsætte værkstedets produkter, hvilket dog er betinget af en særaftale med markedsudbyderen, idet det ikke vil være muligt at deltage på samtlige markedsdage.

Skolens træværksted er at finde på Satellitten i Rønne, hvortil værkstedet lyttede ultimo 2010, sammen med Metal. Det pædagogiske mål er, at elevernes selvværd øges gennem muligheden for at få lov at fremstille efterspurgte produkter af høj kvalitet – lokalt håndlavet enkelt design, fremstillet ved hjælp af enkle håndværksmæssige løsninger, og gerne bæredygtige produkter, hvor der genbruges materialer, osv.

Gennem undervisnings- og produktionsaktiviteterne sigtes der mod, at eleverne:

Får kendskab til, lærer om og arbejder med flere forskellige håndværksfaglige grundprincipper i tilknytning til "tømrer- og snedker-området"

Lærer at betjene værktøj og forskellige relevante maskiner - eksempelvis sav, fræser og drejebænk. I denne forbindelse skal eleverne også lære om sikkerhedsprocedurer og -regler. Derudover opnås viden om sikkerhed i omgang med de anvendte materialer.

Får bedre forudsætninger for og motivation til at påbegynde uddannelsesforløb indenfor fagområdet.

Får mulighed for at deltage i processen fra træet fældes til den finere snedker-bearbejdelse heraf.

Får opbygget troen på egne evner og evnen til at interagere socialt.

Værkstedet er normeret til 12 årselever, men på grund af løbende indtag vil der i løbet af året selvsagt være et varierende antal af tilmeldte elever.

Maskinsnedkerværkstedet er indrettet med de mest anvendte træbearbejdningsmaskiner; afkortersav, kombimaskine med rundsav, afretter, tykkelseshøvl og langhulsboremaskine, båndsav, fræser, søjleboremaskine, trædrejebænk og båndpudsemaskine. Alle maskiner er tilsluttet et centralt spånsugningsanlæg. Værkstedet indeholder desuden bænksliber og vådsliber til forefaldende smergle- og vedligeholdsopgaver af skærende værktøj.

Værkstedets omsætning udgøres af fremstilling og salg af diverse husgeråd og brugskunst, der forhandles i skolens butik og eksterne salgssteder samt diverse markeder, hertil kommer fremstilling og salg af forskellige bestillingsopgaver, der udgør størstedelen af værkstedets produktion.

Faglærer, underviser Michael Iversen, kaldet Mik, en er en særdeles erfaren faguddannet tømrer med en byggeteknisk overbygning samt flere års erfaring som selvstændig bygmester og har desuden deltaget i forskellige efteruddannelseskurser; bl.a. Snedker- og Tømrerfagets efteruddannelse i træbearbejdsmaskiner, gulv- og vægbeklædningskurser, Epoxykursus samt diverse materialekurser. Ligeledes er han specialist i bæredygtig vinduesrenovering.

Den pædagogiske ballast har underviseren fra Statens Erhvervspædagogiske Læreruddannelse samt mange års erfaring med at undervise tømrerlærlinge og bygningshåndværkere, hertil kommer en Uddannelses- og Erhvervsvejlederuddannelse og erfaring med at vejlede grundforløbselever og håndværkerlærlinge.

Træværkstedet samarbejder tæt med Metalværkstedet, således at værkstederne kan nyde godt af hinandens kompetencer og lærerkræfter, ligesom eleverne får kendskab til flest mulige renoveringsopgaver og deres faglige udførelse.

Vejledning indgår som en integreret del af værkstedsarbejdet med de unge, der i mange tilfælde indledningsvis skal afklares i forhold til muligheder for og ønsker om valg af ungdomsuddannelse.

Gennem undervisnings- og produktionsaktiviteterne sigtes der mod, at eleverne:

Får kendskab til, lærer om og arbejder med flere forskellige håndværksfaglige grundprincipper i tilknytning til "metal-området".

Lærer at betjene værktøj og forskellige relevante maskiner – samt trænes i at måle og skære, bore og svejse. Eleverne arbejder med små håndværkstøjmaskiner og andre små maskiner, ligesom de arbejder med flere svejseteknikker, som også kan bruges til produktion af eksempelvis juletræer og blomsterstativer.

Lærer om sikkerhedsprocedurer og -regler. Dette omfatter såvel værktøj, som maskiner og kemikalier, samt generel personlig sikkerhed.

Oplever, at produkterne er efterspurgte, hvilket er en succesoplevelse, der skaber personlig stolthed.

Får bedre forudsætninger for og motivation til at påbegynde uddannelsesforløb indenfor fagområdet.

Får opbygget troen på egne evner og evnen til at interagere socialt.

Eleverne gennemgår flest mulige arbejdsprocesser og producerer eksempelvis juletræer, blomsterstativer, knager, stativer til urtepotter, låger og stativer til dyrkning af krybende planter som ærter og bønne. Varerne laves efter bestilling eller fremstilles fx til salg på skolens julemarked. Udover de nævnte produkter fremstiller værkstedet diverse andre produkter, baseret på elevernes interesser og ekstern efterspørgsel.

Værkstedet "Metal" er placeret sammen med værkstedet Træ i satellitten i Rønne.

Normeringen er 12 elever.

Værkstedet er udstyret med det nødvendigste håndværktøj samt enkelte maskiner, herunder en søjleboremaskine.

Morgenmøde i forbindelse med fælles morgenmad.

Vi siger god morgen til hinanden, har alle det godt? Evt. problemer bliver drøftet, individuelt som i gruppe.

Eleverne orienteres om dagens opgaver, hvorefter de uddelegeres. Det tilstræbes at eleverne deltager aktivt i denne planlægning, således at de ikke føler sig fremmede overfor det som skal gøres.

Morgenmødernes overordnede mål er, at eleverne vænnes til en fast rutine.

De fleste opgaver kan løses i teams, men de elever, som ønsker at arbejde individuelt, har mulighed for dette.

Der kan være opgaver, som skal løses i konstruerede teams, således at eleverne lærer at arbejde sammen med andre.

Eleverne får 3 forskellige muligheder at løse opgaverne på, overordnet set.

Når de kender opgaven kan de selv planlægge dvs. tegning med mål, hvilket værktøj skal der bruges, hvor lang tid tager det , hvilke materialer skal der bruges osv. Eller de kan planlægge sammen med værkstedslæreren, eller sammen med

én eller flere elever.

Opgaven bliver efterfølgende evalueret.

Eleven fortæller hvad hun/ han har lært.

Når dagen slutter, giver vi hinanden hånden og siger "tak for i dag".

Faste punkter:

1 . Opgavernes karakter

2 . Elevernes indsats

3 . Værkstedslærerens indsats.

Regning: Er nødvendigt for at kunne løse nogle af opgaverne, dette gælder også for matematik.

Geografi: Når vi taler om, hvad der foregår i den verden, vi lever i.

Eller, hvordan kommer man fra Bornholm til fx Ålborg.

Samfundsfag: Hvad hører vi i Tv? hvad er folketinget? Hvorfor hedder det et Samfund?

Mange emner bliver taget op, straks når eleverne nævner det. Et gennemgående

emne er" unges vilkår i dagens Danmark".

Overordnet kan siges, at der på Metal er tid og mulighed for at tage emner op, som måtte ligge eleverne på sinde, og som rører sig lige her og nu.

Nye elever bliver introduceret til værkstedet samt de andre elever.

Værkstedslæreren tager en snak med den nye elev, for at danne sig et "førstehåndsindtryk".

Hvad forventer eleven sig af værkstedet og ikke mindst af sig selv.

I de første dage får den nye elev bundne opgaver.

Værkstedslæreren sikrer sig at eleven er tryg ved de nye omgivelser.

Faglæreren på værkstedet er uddannet kobbersmed og har mange, mange års erfaring i undervisning og arbejdet med unge. Har tillige taget en hel del fagrelevante kurser.

Eleverne bliver ved start informeret om realkompetenceafklaringen (RKA) og hvad dette betyder i forhold til dem selv og deres indmeldelse på Produktionshøjskolen.

Generelt er det for de fleste elevers vedkommende første gang, at de skal forholde sig til begrebet kompetence.

Ved at holde en fast rutine på værkstedet, bliver det lettere for eleverne at forberede sig til arbejdsmarkedet/ uddannelse.

Eleverne lærer at møde til tiden.

De har mulighed for at tilegne sig håndværksmæssige færdigheder.

De får et mere realistisk syn på egne evner og muligheder.

De oplever at være i et socialt miljø med nye kammerater.

På Metal drøftes der jævnligt emner som:

Sygdom og fravær, hvornår er man rigtig syg?

Misbrug - hvad er misbrug?

Mobning – hvorfor gør I det og hvorfor kan det slet ikke accepteres?

Vejledning indgår som en integreret del af værkstedsarbejdet med de unge, der i mange tilfælde indledningsvis skal afklares i forhold til muligheder for og ønsker om valg af ungdomsuddannelse.

Der arbejdes med nye måder at vejlede på, da placeringen af værkstedet muliggør tæt samarbejde med såvel Campus Bornholms som Jobcenter Bornholm. Det er målet at få udviklet nye vejledningsformer, hvor de unge føler sig endnu mere støttet i deres afklaring og valg – samt ved påbegyndelse af ungdomsuddannelse.